Historien om Flexleasing

Ordet Flexleasing blev skabt, da Global Car Sourcing´s fire grundlæggere i marts 2006 skulle finde et bedre ord for ”Registreringsafgiftslovens §3b”. Det er den, der giver folk med bopæl i Danmark mulighed for at betale en forholdsvis afgift til den danske stat for kørsel på danske nummerplader.

Hvad er Flexleasing
Flexleasing har virkelig vendt op og ned på danske statsborgeres mulighed for at køre på danske plader forholdsvis billigt og har derudover givet disse brugere meget mere fleksibilitet i forhold til valg af biler og hyppigere udskiftning.

Der er ingen tvivl om Flexleasing-modellen, også vil skabe store ændringer i det danske afgiftssystem fremover, og vil sandsynligvis være med til at omlægge det danske afgiftssystem, således der inden for en årrække ikke længere vil være høje danske afgifter på køretøjer.

I starten var der mest tale om udprægede sæsonkøretøjer som sportsvogne, cabrioleter, motorcykler og mobil-homes. Siden har det også vist sig attraktivt for helårskøretøjer. Især de populære store og mindre firehjulstrækkere på gule plader omlægges til mere spændende og anvendelige hvidplade-biler.

Global Car Leasing tilbyder biler på Flexleasing, der har en handelspris i Danmark på ca. 300.000 DKK og opefter.

Du er naturligvis altid velkommen til at ringe til os for råd og vejledning.